Aktiviteter for ældre kørestolsbrugere

Del: Daglig bevægelse stimulerer sanseapparatet og kropsfornemmelsen hos kørestolsbrugere Onsdag den 26. juni Fysisk udfoldelse er essentielt for vores generelle trivesel - både mentalt og legemligt. For borgere med fast plads i kørestolen kan det repræsentere en barriere at integrere tilstrækkelig bevægelse i de daglige rutiner, men gevinsterne ved en dedikeret indsats er betydelige.

Vi har ført en samtale med Linnea Møller, der er fysioterapeut ved Center for Specialterapi, omkring de markante fordele, øget mobilitet medfører for denne målgruppe. Menneskelegemet er skabt til dynamik. Følgelig har det konsekvenser for fysikken, når tilværelsen primært udspiller sig fra en siddende position i en kørestol.

Dette medfører ofte, at fysiske tiltag kræver mere forberedelse og assistance fra omgivelserne. Ikke desto mindre er der tungtvejende argumenter for at opprioritere bevægelse i hverdagen. Sammenhængen mellem årvågenhed og manglende aktivitet er et centralt fokusområde for Linnea Møller og hendes team hos Center for Specialterapi.

Hun betoner, at vores bevidsthedsniveau stiger, så snart vi rejser os eller udfører bevægelser. Derfor er variation mellem siddende og stående stillinger gavnlig i situationer, der forudsætter koncentration, engagement og tilegnelse af ny viden. Ved at aktivere kroppen styrkes selvforståelsen, hvilket resulterer i en mental friskhed, som optimerer livskvaliteten og gør os mere modtagelige over for eksterne stimuli.

Nærvær i eget legeme og omverdenen En øget kropslig selvforståelse kan bidrage til både indre harmoni og en forbedret evne til at indgå i sociale sammenhænge for de kørestolsbrugere, der tilbringer størstedelen af deres tid siddende. Det er således ikke blot bevægeapparatet, herunder led og muskulatur, der profiterer af jævnlig aktivitet. Sanseindtrykkene forstærkes ligeledes, når kroppens position ændres.

For en person, der er vant til inaktivitet, kan det have en transformativ effekt at komme op i lodret stilling og mærke sin egen krop. Det handler om at fornemme sin placering i rummet og registrere kroppens respons på den vertikale forandring. Hvis man føler sig energiforladt eller døsig, kan den oprejste stilling fungere som en katalysator for vågenhed, da det kræver et vist fokus at stå op.

Optimering af vejrtrækningen Langvarig siddestilling kan ofte hæmme en hensigtsmæssig vejrtrækning. Ved at skifte til en stående position skabes der friere veje for åndedrættet, hvilket muliggør en dybere og mere effektiv iltning af lungerne. Dette er særligt kritisk for personer med omfattende fysiske funktionsnedsættelser, da de ofte har en svækket muskelkraft til rådighed for respirationen.

Fokus på den enkeltes daglige behov Linnea Møller understreger vigtigheden af at tage afsæt i den enkelte borgers specifikke hverdag og præferencer, når de optimale siddestillinger og aktivitetsformer skal defineres. Det kræver en grundig analyse af borgerens vågne timer, varigheden af siddende perioder samt mulighederne for at forlade kørestolen. Gennem denne kortlægning kan man identificere de områder, hvor en indsats vil batte mest.

Kan man implementere faste rutiner, hvor borgeren kommer op at stå flere gange dagligt, er man allerede nået meget langt i processen.