Anmeldelse djævelens lærling musical

Som en ambitiøs musicaloplevelse er Filip Engells historie nu blevet fortolket i et infernalsk univers. Det var ikke hans intention at blive udpeget som Lucifers efterfølger, men den frygtindgydende hersker lider af en alvorlig sygdom, hvilket tvinger Filip til at gennemgå en intensiv træningsperiode. Filip er kendt for sin ærlighed og sin villighed til at bistå andre, men denne opgave præsenterer en uoverstigelig udfordring i forbindelse med hans fremtidige rolle.

Scenen, der er indrettet i tre niveauer, skaber et dynamisk miljø, hvor dæmoner og djævle kan udfolde sig i teatralske kostumer under kraftigt spotlys. Den konstante bevægelse og de detaljerede visuelle elementer bidrager til en overvældende, men positiv atmosfære. Dog forstyrrer de ofte tegneserieagtige koreografier og overdrevne lydeffekter, der indgår i både sangene og dialogen, oplevelsen.

Selvom musikken er professionelt produceret, er teksten præget af klodsede rim og en tydelig indsats for at harmonere med musikken. Det er bemærkelsesværdigt, hvor effektivt man har formået at overføre essensen af den oprindelige roman til scenen. Flere af Kenneth Bøgh Andersens tilknyttede, mindre fortællinger er blevet integreret i forestillingen og får tilstrækkelig udvikling.

Publikum får en omfattende rejse gennem aftenen, uden at oplevelsen føles hastet eller unødvendig. Flere af de mange bifigurer er portrætteret af dygtige skuespillere, der leverer stærke præstationer - Søren Hauch-Fausbøll i en humoristisk rolle som portvogteren, Christina Elisabeth Mørkøre som den dystre kokkefrue Ravine og Torben Zeller som Døden, der udtrykker sig med en tør humor.

Især Kasper Leisner imponerer i rollen som Lucifer. Med sin imponerende fysiske fremtræden og omfattende teatererfaring er jeg overbevist om, at han er den ideelle skuespiller til at indtage rollen som djævelen.

Selve fortællingen er utroligt original og underholdende. Filips nedstigning i underverdenen er en engagerende oplevelse at følge. Vi afsløres aldrig fuldt ud i, hvad de specifikke krav til jobbet som Lucifers efterfølger indebærer, men da Filip redder en mand fra at tage sit eget liv og tilbyder ham en trøstende omfavnelse i stedet for en afvisende gestus, er det tydeligt, at Filip ikke er ment til at bebo denne verden.

Ondskaben kan dog blive overvældende, og i takt med at Filips sind forfalder, opdager vi, at selv ondskab er underlagt visse begrænsninger og balancepunkter. Forestillingen kan opleves i København, Herning og Aarhus.