Betændelse i operationssår

Blødning under graviditet: Spontan abort og graviditet uden for livmoderen. Tegn på uregelmæssige blødninger. De første menstruationer i puberteten er ofte ustabile grundet kroppens udvikling. Dette kræver sjældent medicinsk intervention. Hvis blødningsmønstret fortsat er uregelmæssigt, og der er et ønske om at kontrollere fertiliteten, kan man benytte sig af prævention som p-piller eller en hormonspiral.

Manglende menstruation hos kvinder i alderen 15 til 44 år bør motivere til en graviditetstest, hvis der er en reel mulighed for at være gravid. Ellers bør fraværet af menstruation føre til konsultation hos lægen efter omtrent en måned. Mentalt udfordrende begivenheder som flytning, eksaminer og frygten for en uønsket graviditet kan påvirke blødningscyklussen.

Tilsvarende kan markante ændringer i kropsvægt, både vægttab og vægtøgning, samt intens fysisk træning, også resultere i udeblivende menstruation. Ved længerevarende ophør af menstruationen øges risikoen for knogleafkalkning, hvilket nødvendiggør lægelig rådgivning. Et fuldstændig uforudsigeligt blødningsmønster bør altid medføre en lægeundersøgelse. Kraftige blødninger under menstruation, som resulterer i anæmi, kræver behandling.

Menstruationer, der forekommer med store tidsintervaller, bør føre til lægelig konsultation. Det samme gælder for hyppige, men regelmæssige, blødninger. Uregelmæssige blødninger ved opstart af p-piller behøver ikke umiddelbart at nødvendiggøre yderligere udredning. Blødning i forbindelse med seksuel aktivitet bør altid føre til hurtig lægelig henvendelse.

Blødninger, der optræder efter klimakteriet, bør altid medføre øjeblikkelig lægelig kontakt. Dette gælder for både kvinder, der modtager hormonbehandling, og dem, der ikke gør. Advarselssignaler. Blødning under samleje samt blødningsepisoder efter menopausen bør altid motivere til hurtig lægelig konsultation med henblik på nærmere undersøgelse.

Regelmæssige blødninger efter klimakteriet er typisk helt normalt i forbindelse med visse former for hormonbehandling. Hvad kan man selv gøre? Vægtvariationer synes at have en indflydelse på blødningsmønstret. Hvis man derfor oplever betydelige vægtsvingninger, eventuelt grundet. Stress kan ligeledes have en indvirkning på blødningscyklussen.

Menstruationen kan således udebliver i forbindelse med en ny boligsituation, skilsmisse, rejser, bekymring for graviditet og lignende situationer. Man bør desuden være opmærksom på, at en række forskellige medicinske behandlinger kan have en indflydelse på blødningsmønstret. Undersøgelser. En grundig gennemgang af sygehistorien og en generel helbredsundersøgelse vil ofte være en værdifuld hjælp til at identificere årsagen til et ændret blødningsmønster.

Lægen vil ofte supplere med en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsundersøgelse. Uddybning af slimhinden: I visse tilfælde fastslås diagnosen ved at udtage en vævsprøve fra livmoderslimhinden. En ultralydsscanning af livmoderhulen udgør en yderligere diagnostisk mulighed. Forløb. I langt de fleste tilfælde vil man kunne fastslå årsagen til blødningsproblemerne, og dermed have gode muligheder for at iværksætte en effektiv behandling.

Behandling af blødningsforstyrrelser. Uregelmæssig blødning hos yngre kvinder. Behovet for behandling afhænger af blødningens intensitet. Uregelmæssige blødninger kan behandles medicinsk med f. Blødninger omkring overgangsalderen. Når man har udelukket celleforandringer, slimhindepolypper eller andre potentielle årsager, kan man til tider vælge at behandle blødningerne med hormoner.

Celleforandringer og slimhindepolypper bør altid udelukkes som årsag til blødningen. Regelmæssige blødninger efter klimakteriet ses dog ofte som en normal følge af visse typer af hormonbehandling. Ved tvivl bør man altid søge lægelig vejledning. Kraftige menstruationsblødninger. Kan i visse tilfælde behandles medicinsk.

Cyclokapron kan reducere blødningsmængden med cirka. Behandlingen bør initieres ved blødningernes begyndelse. Ipren eller lignende. Fordelen ved dette præparat er, at det samtidig har en smertelindrende effekt, hvis der opleves menstruationssmerter. Hormonel behandling: P-piller kan anvendes til at behandle både kraftige og uregelmæssige blødninger.

Man bør dog undgå langvarig brug af p-piller, hvis man er storryger, har en øget risiko for brystkræft eller blodpropper. Den er godkendt til brug i 5 år, men kan ofte fungere i op til 6 til 6,5 år, da der stadig vil være hormonaktivitet i den. Hvis man begynder at få menstruationer igen, eller de tiltager i styrke, er det tegn på, at den skal udskiftes.

Kirurgisk intervention: Hvis blødningsproblemerne skyldes slimhindepolypper eller muskelknuder i livmoderhulen, kan kirurgisk behandling tilbydes. Fjernelse af livmoderslimhinden ved hjælp af varmebehandling eller en varmeslynge er ligeledes en effektiv metode til at standse blødningen eller reducere blødningsmængden. Dette kaldes TCER. Fjernelse af livmoderen (hysterektomi): Denne operation udgør naturligvis en effektiv behandling af blødningsforstyrrelser, men er sjældent den primære løsning.

Efter fjernelse af livmoderen ophører blødningerne. I Danmark udføres der cirka. Der findes forskellige kirurgiske teknikker til fjernelse af livmoderen. Man kan vælge at fjerne hele livmoderen eller kun den øverste del af organet. Operationen kan udføres som en åben kirurgi, hvor livmoderen fjernes gennem et kirurgisk snit placeret lige ved hårgrænsen til kønsbehåringen (bikinisnit).

Det er ligeledes muligt at udføre operationen som en kikkertoperation, og livmoderen kan ligeledes fjernes via en vaginal operation. Celleforandringer. Mere end 3. Celleforandringer i sig selv giver ingen symptomer, og opdages ofte i forbindelse med en screening for livmoderhalskræft - en såkaldt celleprøve (smear-test). Langt størstedelen af dem, der får konstateret celleforandringer, bliver fuldstændig helbredt.

Visse typer af celleforandringer kan dog være forstadier til livmoderhalskræft, og det er derfor afgørende at blive regelmæssigt kontrolleret for at kunne identificere forstadier til kræft i livmoderhalsen og derved forhindre, at disse udvikler sig til egentlig kræft. Hyppighed. I Danmark gennemgår de fleste kvinder en rutinemæssig screening for forstadier til livmoderhalskræft.

Dette sker ved en celleprøve (smear-test eller vatpindeprøve fra livmoderhalsen). Denne forebyggende indsats ser ud til at have en positiv effekt. Siden implementeringen af forebyggende undersøgelser har der været et markant fald i antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft, mens antallet af konstaterede celleforandringer fortsat er stigende.

I de seneste år har der kun været cirka. Der er derfor alle gode grunde til at lade sig undersøge rutinemæssigt, når man bliver indkaldt, selvom man finder undersøgelsen ubehagelig. Visse typer af humant papillomvirus (HPV) er en forudsætning for udviklingen af livmoderhalskræft; disse typer klassificeres som højrisikotyper. Især HPV-typerne 16, 18, 33 og 45 synes at kunne medføre forstadier til livmoderhalskræft.

Der findes over forskellige typer af HPV, hvoraf 40 i særlig grad inficerer slimhinderne i og omkring kønsorganerne samt endetarmsåbningen. De 12 typer, der hyppigst er årsag til livmoderhalskræft, benævnes højrisikotyper. De øvrige typer, der sjældent fører til alvorlige helbredsproblemer, betegnes lavrisikotyper. Virus kan overføres under seksuel aktivitet.

Celleforandringer forekommer hyppigere hos kvinder, der indleder deres seksuelle debut tidligt og har mange partnere. Rygere synes ligeledes at have en forøget risiko for at udvikle celleforandringer. Det tager typisk 5 til 20 år, før en infektion med en højrisiko HPV-type eventuelt udvikler sig. Symptomer på celleforandringer. Celleforandringer fremviser ingen symptomer - dog kan der forekomme blødninger i forbindelse med samleje.

Det er essentielt at benytte sig af de tilbud, der gives om forebyggende undersøgelser for forstadier til livmoderhalskræft - den 3-årige smear-undersøgelse. Dette gælder også, selvom man finder undersøgelsen ubehagelig. Man bør ligeledes kontakte lægen, hvis der opstår blødning under samleje, eller hvis ens blødningsmønster og intensitet ændrer sig.

HPV kan overføres via samleje. Brugen af kondom vil derfor, udover at forhindre uønsket graviditet og underlivsinfektioner, ligeledes reducere risikoen for celleforandringer. Undersøgelse. Overfladen af livmoderhalsen er beklædt med to typer af celler: flade pladeceller og cylindriske celler. Celleforandringer opstår typisk i det område, hvor de to celletyper mødes - kendt som overgangszonen.

Celleprøven udtages fra dette område. Lægen tager prøven under en gynækologisk undersøgelse. Cellerne opsamles med en lille børste og placeres i et væskefyldt glas til videre mikroskopisk analyse. En celleprøve fra livmoderhalsen benævnes også en cytologisk prøve, smear eller cervixcytologi. Celleprøven kan resultere i følgende fund: Normale celler.

Det mest almindelige resultat, som ses i cirka. Teknisk uegnet. Prøven skal tages igen. Dette kan skyldes, at der er opsamlet et utilstrækkeligt antal celler, at prøven er vanskelig at vurdere, eller at cellerne er beskadigede. Atypiske celler. Prøven bør gentages. Ofte skyldes disse forandringer en irritation eller betændelsestilstand omkring livmoderhalsåbningen og -halsen.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt med antibiotisk behandling, før en ny prøve tages. Hvis der igen påvises atypiske celler, vil det kræve yderligere undersøgelser. Suspekte celler, som inddeles i lette, moderate eller svære celleforandringer. I disse tilfælde vil det kræve yderligere undersøgelser hos en specialist i forstadier til livmoderhalskræft. Kræver altid en nærmere undersøgelse.

Hvis resultatet af celleprøven indicerer behov for yderligere undersøgelser hos en specialist, vil disse omfatte: KBC, hvilket står for. Der anvendes et forstørrelsesglas med en kraftig lyskilde.